Den syvende

himmel

Min mission er at forkæle dig og skabe et frirum til dig. Et helle, hvor stikket kan blive trukket, hvor DU er i fokus og kan slappe helt af. Jeg har derfor sammensat to behandlinger i én, og det fungerer sådan:

Du bliver placeret rart og blødt på briksen, og her vil du starte med at få en dobbeltafrensning af dit ansigt med Priori’s renseprodukter. Du vil få en dybdegående ansigts-, bryst-, decollete-og nakkemassage, som løsner op i spændte og trætte muskler. Massageolien bliver fjernet med varme og velduftende håndklædeomslag, der giver en utrolig beroligende effekt og tilfører en behagelig varme.

Dernæst vil jeg bruge Cupping til at stimulere bindevævet og blodcirkulationen i ansigtet og på brystet. Her skabes der den smukkeste glød og liv i huden, som vil vare flere dage efter. Derudover har det også en dejlig antiage- virkning. Efter Cupping bliver der lagt en kølig bomuldsmaske på, med fugtgivende økologisk rosenvand. Mens den virker, vil behandlingen fortsætte på benene og fødderne.

Jeg vasker dine fødder med varme omslag, og derefter bruger jeg en krops-Gua Sha op ad læggene, for at skabe et dejligt flow og forberede huden til en afslappende fodmassage. Efter massagen sørger jeg for at give kroppen “det sidste den mangler”.

Her mærker jeg, hvad der er brug for af tryk - eller måske lidt healing. Og herfra kan du lande i kroppen igen. Efter behandlingen sikrer jeg mig, at du er velhydreret, når du går her fra.

1200,-

Signatur-

ansigtsbehandling

Min signatur-ansigtsbehandling har jeg selv udviklet, på baggrund af min lange erfaring med at gøre mine kunders hud endnu pænere - hvad enten den trænger til opstramning, fugt, massage eller afslapning.

Faktisk er behandlingen en slags ”the very best of”, hvor jeg nøje har plukket de bedste og mest effektive teknikker ud og kombineret dem, så du får mest glæde af behandlingen. For mig er det især vigtigt at bruge mine hænders kraft, og derfor har jeg valgt, at dybderens ikke er en nødvendig del af signaturbehandlingen.

Jeg fokuserer i stedet især på ansigtsmassage, fordi jeg synes, det er det skønneste og mest afslappende, man kan opleve, når ens ansigt får lov til at falde helt til ro.

Min signaturbehandling er 1,5 times ren selvforkælelse for dig, din sjæl, din hud og dit ansigt, hvor du kommer helt ned i gear og kan lukke alle bekymringer ude. Den tager udgangspunkt i en klassisk ansigtsbehandling, men jeg kombinerer også teknikker som lifting og gua sha, der opstrammer og opfrisker huden, og samtidig føles som blide kærtegn. Desuden får ansigtet et varmt omslag og fugt, massage og pleje, ligesom jeg masserer skulder, nakke og bryst. Kort sagt: Ren selvforkælelse, hvor du glemmer tid og sted og kun skal nyde mine hænders omsorg. Og hvor du vil gå afslappet herfra med et synligt resultat på dit ansigt, der vil stråle af velvære.

Behandlingen varer 90 minutter.

900,-

regler for

afbestilling

Hvis du får behov for at afbestille din reservation, beder jeg dig venligst om at annullere den senest 24 timer før din behandling, så andre kan få glæde af tiden. Hvis du derimod melder afbud senere, altså tættere på den bookede tid, opkræves der 50% af behandlingens pris.